NATACHA B. ÆGIDIUS BENGTSON
Bachelor's Student (Ancient Greek), BA (History)

Dette paper undersøger athenske kvinders borgerskab med hovedvægt på klassisk tid. Traditionelt har forskningen set borgerskab som lig med ”praktiseret politisk deltagelse”, og dermed ekskluderet kvinderne, der ikke deltog politisk på samme måde som de athenske mænd. Dette paper undersøger borgerskab som lig med “praktiseret fællesskab”, og belyser i stedet kvindernes deltagelse i forskellige fællesskaber tilknyttet borgerskabet i Athen.

Når historikere arbejder med athensk borgerskab, herunder kvinders, er det ofte med hovedvægten på politisk, filosofisk og til dels poetisk kildemateriale. Disse kilder gives stor autoritet, selvom de ikke nødvendigvis giver et ”objektivt” indblik i det athenske samfund, men snarere er del af den samtidige debat blandt den intellektuelle mandlige elite. Sådanne kilder er langt mere diskuterende, end de er udtryk for etableret tradition, og de vil oftest have en bestemt personlig agenda eller bias. Dette paper vil i stedet fokusere på, hvordan athenske kvinder repræsenteres i æresdekreter og gravepitaffer. Disse er fysisk til stede i de offentlige rum, og italesætter dermed kvinderne offentligt og direkte – på måder, der må have været relevante for ”offentligheden”, og altså de fleste athenere.

Offentlige repræsentationer adresserer som genre offentlighedens syn på dyd og ære, og er dermed potentielt en mere ”konservativ” genre, end de ovenstående diskuterende. De kan undersøges som materielle repræsentationer af “praktiseret fællesskab”, og de ønsker at italesætte ”det traditionelle” og ”det fælles”. De situerer athenerne, kvinder som mænd, på ens – men dog klart kønnede – måder, og bliver dermed relevante, hvis man vil undersøge ligheder og forskelle for kvinder og mænds offentlige italesættelse i forhold til ”det athenske fællesskab”. Derudover situerer de athenerne i deres politiske og religiøse sfærer, og gør det muligt at tilgå de vigtigste rum, hvori athenerne praktiserede deres fællesskab, og ligeledes de områder, forskningen også interesserer sig særligt for. Sidst, men ikke mindst, er kvinderne til stede og tilgængelige i dette kildemateriale, hvilket ikke altid er tilfældet i de diskuterende kildetyper. Ved at arbejde historisk med arkæologisk materiale, og sidestille det med de diskuterende kildetyper, bliver det muligt at få nye perspektiver på kvinders borgerskab.

​

English title: New perspectives on the citizenship of Athenian Women: Public representations as historical sourcematerial.

Abstract in English is not available.